Logimatic er udvalgt som SKI leverandør (Statens og Kommunernes Indkøbsservice) og har i forvejen mange års erfaring i at levere en række produkter og konsulentydelser til offentlige og halv-offentlige kunder

Udvikling og implementering af IT løsning for Nordjysk Elhandel A/S til styring af el-produktion

Logimatic har udviklet en skræddersyet IT løsning til Nordjysk El-Handek til styring af el-produktionLogimatic har de senere år udviklet adskillige komplicerede IT løsninger til forskellige kunder. Opgaverne har givet den nordjyske softwarevirksomhed indsigt i arbejdsgangene i virksomheder inden for vidt forskellige brancher.

Siden sommeren 2004 har softwareudviklerne oparbejdet stadig større indsigt i en spændende branche af de mere specielle, idet Nordjysk Elhandel A/S, Aalborg, har valgt Logimatic som samarbejdspartner på udvikling og implementering af et komplekst IT system til styring af el-produktion.

”Systemet er meget mere kompliceret, end man skulle tro, når man ser, hvor let det er at betjene. Der er masser af matematik og indviklede beregninger i det. Logimatic har virkelig vist vilje til at sætte sig ind i de indviklede problematikker omkring styringen af handel med el og omsætte vore ønsker i en brugervenlig løsning,” siger Marketingchef Ann Sloth Rædskjær, Nordjysk Elhandel.

 

Skulle rustes til ny lov
Da Ann Sloth Rædskjær kontaktede Logimatic, havde Nordjysk Elhandel behov for hurtigt at få etableret et system til dataudveksling med producenterne. Fra 1. januar 2005 skulle alle decentrale el-producenter over en vis størrelse sælge deres el gennem en godkendt produktions-balanceansvarlig som fx Nordjysk Elhandel. For Nordjysk Elhandel handlede det om – og handler stadig om – at kunne tilbyde producenterne den bedste service og de bedste priser.

Producenterne har pligt til at dagligt at meddele Nordjysk Elhandel, hvor meget de forventer at producere de næste døgn. På samme vis har Nordjysk Elhandel pligt til at melde totalerne videre til bl.a. el-børsen og Energinet.dk, der har det overordnede ansvar for elforsyningen i hele landet.

Sker der nedbrud et sted, er det vigtigt, at producenten øjeblikkelig får det meldt til Nordjysk Elhandel, så der kan sendes en revideret produktionsplan til Energinet.dk. Sender Energinet.dk en forespørgsel om muligheden for ekstra produktion, er det lige så vigtigt, at Nordjysk Elhandel umiddelbart kan få afklaret, om producenterne er i stand til at levere mere el end forventet.

 

Nyeste teknologi fra Microsoft
Ann Sloth Rædskjær fra Nordjysk Elhandel fremhæver den profesionelle sparring med Logimatic som  et uundværligt værktøj, når der skal udvikles IT løsninger”Da vi udarbejdede foranalysen, stod det hurtigt klart for os, at driftssikkerheden er altafgørende. Der skal hele tiden være hundrede procent styr på kommunikationslinierne, så balancen i strømforsyningen ikke forskubbes,” forklarer projektleder Thomas Munch, Logimatic.

Logimatic har valgt at udvikle en web-baseret løsning, der bygger på den nyeste teknologi fra Microsoft .NET. Systemet er skalerbart, så det kan vokse i takt med de forhåbentlig stadig flere kunder, som Nordjysk Elhandel får tilsluttet. I øjeblikket har tæt på 50 kraftvarmeværker, affaldsværker m.v. valgt at lade Nordjysk Elhandel sælge deres el.

 

Brugervenligt og sikkert
På mange mindre værker er der kun en enkelt eller ganske få ansatte, hvorfor det ofte er den travle maskinmester, der skal melde ind. Derfor har det været vigtigt for Nordjysk Elhandel at få udviklet et brugervenligt system, hvor indberetningerne går så hurtigt som overhovedet muligt.

Brugervenligheden er sikret gennem en høj grad af automation, som også sikrer SMS beskeder til medarbejdere på vagt. Der kan komme meldinger fra Energinet.dk døgnet rundt, men der kan også komme meldinger om nedbrud på værker. I hvert eneste tilfælde er øjeblikkelig handling påkrævet. Derfor har Logimatic også altid en vagt ved telefonen i tilfælde af systemproblemer.

”Driftssikkerheden og brugervenligheden er vigtige konkurrenceparametre, når vi taler med kunderne. Og det har faktisk vist sig, at vi har opnået goodwill ved at vælge Logimatic som samarbejdspartner. Logimatic er kendt i branchen, da mange værker anvender deres vedligeholdelsessystem, LOGIHOLD,” siger Ann Sloth Rædskjær.

”Da vi indledte samarbejdet med Logimatic, fokuserede vi på de basale funktioner, der skulle være på plads, inden lovændringen trådte i kraft. Siden har vi videreudviklet systemet med nye funktioner og optimering af processerne. Vi ved, hvad vi gerne vil kunne med systemet, men vi er ikke teknikere. Vi har hele tiden været afhængige af Logimatics rådgivning og deres evne til at afdække problemfelter, vi ikke selv har tænkt på. Det var fx Logimatic, der påpegede vigtigheden af, at vi tænkte langsigtet og fik skabt et system, der kan vokse. Det var også deres softwareudviklere, der anbefalede, at vi valgte en løsning med dobbeltserver af hensyn til sikkerheden,” slutter Ann Sloth Rædskjær.

Sparring med kunderne
Michael Paarup, afdelingsdirektør hos Logimatic, fremhæver samarbejdet med Nordjysk Elhandel som et godt eksempel på opgaver, hvor Logimatic sparrer med professionelt indstillede kunder om udvikling af forretningskritiske IT-løsninger. Det seneste år har budt på tilsvarende komplekse opgaver for bl.a. Danish Crown, Dansk Supermarked og legetøjskæden TOPTOY, J. Lauritzen A/S og Århus Kommunale Værker.


 

Efter en grunding udvælgelsesproces har DFDS nu valgt at indgå kontrakt med Logimatic Solutions om levering og implementering af LOGIHOLD V5 Fleet Management løsningen. (30-08-2010)
- spar 50-75% af dit tidsforbrug ved mangelhåndtering (19-08-2010)
Logimatic har indgået aftale om levering af WMS løsning til Sveriges største og eneste landsdækkende underholdningskæde, Hemmakväll. (03-08-2010)
Logimatic etablerer Logimatic Mobile Solutions A/S som nyt driftsselskab (01-07-2010)


bottom.gif

Logimatic - Sofiendalsvej 5 - DK-9200 Aalborg SV - Danmark - Tel. +45 9634 7000 - E-mail