

I det første halvår af 2010 vil Logimatic vil være til stede på følgende konferencer/messer:
Kom og mød os på vores stande på de to lagerkonferencer og hør meget mere om vores WMS løsning LOGIA. Besøg ligeledes vores stande på de to vedligeholds-events og indhent inspiration om, hvorledes vores IT baserede vedligeholdssystem LOGIHOLD V5 kan effektivisere din virksomhed og i sidste ende spare penge.
LAGER 2010
Konferencen byder på et spændende program med fokus på optimering af lageret under en lavkonjunktur og med samtidig hensyntagen til lagerets udvikling på lang sigt. Derudover vil der blive præsenteret forskellige løsninger og metoder til, hvordan nogle virksomheder har valgt at optimere deres lagre. Der vil blive delt ud af erfaringer med valg af løsning, udvikling af nye processer, implementering, daglig drift samt sat fokus på de resultater, der er opnået i forbindelse med lageroptimeringen.
Som afslutning på konferencen kan du deltage på et lagerbesøg enten hos Alfa Laval Kolding, som har implementeret lean og nye processer på lageret, eller hos Jysk i Uldum, som for nylig har indviet sit kæmpelager.
Læs mere på www.dilf.dk.
Lageroptimering 2010
Programmet på ”Lageroptimering 2010” er også præget af tidens udfordringer og direkte og barske konsekvenser for lager- og logistikfunktionen. Finanskrisen har sat turbo på tendensen mod mindre, men hyppigere ordrer, samt forventning om hurtig og fejlfri levering både nationalt og internationalt. Dermed er styringsopgaven blevet markant mere kompleks, og udfordringen er at få den lange og brede forsyningskæde til at fungere i praksis til så lavt et omkostningsniveau som muligt.
Førende eksperter og praktikere giver deres bud på, hvordan udfordringerne kan håndteres nu og i fremtiden og du vil få masser af inspiration og konkrete input til succesfuld udvikling af din lager- og logistikfunktion. Dagen afsluttes med et besøg på Lyreco’s distributionscenter i Roskilde.
Læs mere på www.teknologisk.dk.
Vedligeholdstorvet 2010
DDV (Netværk til optimering af drift & vedligehold) introducerer et nyt koncept for årsmødet 2010, hvor temaet er "vedligehold 2010". Der vil være konferencer i to spor, som både appelerer til lederen og teknikeren - og man kan frit planlægge sin konferencedag.
Der vil være alle muligheder for at få god viden med hjem til vedligeholdsafdelingen og samtidig udnytte muligheden for at netværke med kolleger og leverandører. Imellem de enkelte indlæg samles deltagerne i loungeområdet for at networke, høre om produkter og ydelser samt træffe leverandører indenfor vedligeholdsområdet.
Læs mere på www.ddv.org.
STF Årsmøde 2010
STF Årsmøde arrangeres af Spildevands Teknisk Forening og afholdes i år hos Aqua Djurs på Fornæs Renseanlæg. Udstillingen er en unik mulighed for folk indenfor spildevandsbranchen til at mødes og udveksle erfaringer med hinanden samt at netværke.
Programmet er endnu ikke offentliggjort, men udstillingen foregår fra 9-15 og afsluttes traditionen tro om aftenen med generalforsamling og festmiddag.
Læs mere på www.stf.dk.

Logimatic - Sofiendalsvej 5 - DK-9200 Aalborg SV - Danmark - Tel. +45 9634 7000 - E-mail