
Fittings Specialisten er en engroshandelsvirksomhed indenfor fittings (bl.a. ventiler, slanger og filtre). Virksomheden har i alt 10 medarbejdere, et lager på 1000 kvm og er i øvrigt kendetegnet ved at have et enkelt forretningskoncept med en meget strømlinet logistik. Varerne importeres fra hele verden og distribueres til en kundekreds på pt. ca. 1800 kunder i Nordeuropa.
Fittings Specialisten investerede for 2½ år siden i et automatisk miniloadanlæg og lagerstyringssystemet LOGIA WMS, som har integration til virksomhedens Concorde C5. Investeringen var dengang vital for virksomhedens konkurrenceevne og ekspansion, MEN også i dag – under finanskrisen – er investeringen positivt medvirkende til, at virksomheden klarer sig godt på trods af dens størrelse.

Lageret var før 100 % manuelt, papirbaseret og bemandet med 3 lagermedarbejdere. Siden er virksomheden ekspanderet kraftigt og hvis man havde fortsat med et manuelt lager, havde det i dag krævet 6 lagermedarbejdere. Med den nye løsning varetager 1½ mand i dag lagerdriften, behovet for lagerplads er reduceret til 60 %, 35.000 varenumre håndteres i LOGIA WMS og der plukkes ned til enkeltstyksordrer med dag-til-dag levering. Derudover har løsningen resulteret i ekstra ”bonusser” i form af, at plukkefejl er elimineret og kundeservicen er helt i top.
Fittings Specialisten er et levende bevis på, at automatisering ikke kun er forbeholdt større virksomheder, MEN at det i den grad også giver mening for mindre virksomheder.
Læs mere om Fittings Specialistens automatiske miniloadlager og WMS-løsning – og om hvad det har betydet for den daglige lagerdrift, økonomien og konkurrenceevnen.
Logimatic - Sofiendalsvej 5B - DK-9200 Aalborg SV - Danmark - Tel. +45 9634 7000 - E-mail