Dansk Supermarked ruller LOGIA WMS ud på flere lagre
For knap 3 år siden gik LOGIA WMS i drift på Dansk Supermarkeds centrallager for fersk- og kølevarer i Vejle. Mange erfaringer rigere har Dansk Supermarked besluttet at implementere LOGIA på centrallageret i Ishøj og lageret i Tilst, som også distribuerer til Bilka, Føtex og Salling i Danmark.

I løbet af april og maj 2008 går begge lagre fra deres papirbaserede system til fremover at udføre alle lagerprocesser fra varemodtagelse til forsendelse i LOGIA, hvor medarbejderne anvender trådløst udstyr (truckterminaler, etc.) som deres daglige værktøj.

Lageret i Ishøj er centrallager for vin og spiritus samt toilet- og rengøringsartikler, som distribueres til hele Danmark. Derudover fungerer lageret som lokallager for frugt og grønt til butikkerne på Sjælland. På Tilst lageret håndteres alt frugt og grønt til butikker i Jylland og på Fyn.

På begge lagre udføres alle rutiner manuelt, og målet med projektet er på kort tid at effektivisere og øge servicegraden til butikkerne.

Velafprøvede arbejdsprocesser i LOGIA med Dansk Supermarkeds forretningslogik indbygget er på kort tid blevet tilpasset i forhold til specifikke processer i Tilst og Ishøj. Medarbejderne er blevet trænet og hardware er blevet installeret.

Tilst er i luften efter en succesfuld implementering og nu kommer turen til Ishøj.

Alle lagre vil fremover arbejde på samme platform, hvor forskelligheder er parameterstyret. Dette og løbende erfaringsudveksling mellem lagrene skal sikre, at Tilst og Ishøj opnår samme gevinster, som der er opnået i Vejle – bare på kortere tid.

 

 

 Se alle nyheder


 

Danmark er kendt for at være teknologisk i front inden for den maritime industri, og Logimatic er stolte af at være leverandør til det stærke og innovative marked - kendt som Det Blå Danmark.

(21-08-2014)

Er du interesseret i automationsløsninger eller IT til fleet management? Få en demo på stand 408 i den danske pavillon.

(14-08-2014)
Læs artikel i bladet Optimering, om Logimatics samarbejde med Forsyning Allerød Rudersdal, omkring driftsoptimering af pumpestationer. (17-06-2014)
Magasinet Naval Forces omtaler de danske leverandører, der har leveret produkter eller ydelser til fregatten PETER WILLEMOES - herunder også Logimatic. (05-05-2014)


bottom.gif

Logimatic - Sofiendalsvej 5B - DK-9200 Aalborg SV - Danmark - Tel. +45 9634 7000 - E-mail