LOGIA WMS - Intern logistik & lagerstyring

WMS temadag d. 6. oktober 2009

Logimatic er sponsor på en temadag om WMS, som arrangeres af DILF og afholdes d. 6. oktober på Scandic Hotel i Kolding. Programmet for dagen byder på spændende indlæg og gode muligheder for at netværke.

 

En af Logimatics kunder, Fittings Specialisten, kommer og fortæller om, hvordan de har automatiseret deres lager og implementeret en LOGIA WMS-løsning til styring af både deres automatiske og manuelle lager. Løsningen er fuldt integreret med virksomhedens Concorde C5. Det er en MEGET enkel løsning på et lager med 1000 m2 - og den er vital for den daglige drift.


Fra at være 100 % manuelt og bemandet med 8 lagermedarbejdere, varetager 1½ mand i dag lagerdriften, behovet for lagerplads er reduceret til 60 %, 35.000 varenumre håndteres ned til enkeltstyks pluk med dag til dag levering og plukkefejl er elimineret.


Fittings Specialisten, som er distirbutør af fittings (ventiler, gevinder m.m.), har nu kørt med løsningen i 2½ år og direktør Finn Roy vil fortælle om erfaringerne fra første overvejelse til den endelige løsning, herunder:

  • Udarbejdelse af kravspecifikation og tilbudsfase
  • Valg af løsning og implementering under fuld drift
  • Investeringskalkuler og tilbagebetalingstid
  • Hvad gik godt/skidt

Efter arrangementet inviterer Fittings Specialisten og Logimatic til et besøg hos Fittings Specialisten i Fredericia, hvor alle interesserede kan få syn for sagen og mulighed for at stille spørgsmål.

 

Kom og se en interessant lagerløsning, som kan være inspirationskilde for mange andre små og mellemstore virksomheder. Tilmeld dig på http://www.dilf.dk/


bottom.gif

Logimatic - Sofiendalsvej 5B - DK-9200 Aalborg SV - Danmark - Tel. +45 9634 7000 - E-mail