Bates Cargo-Pak konverterer til det cloud-baserede vedligeholdssystem INEXTIA fra Logimatic. Det betyder, at de samtidig outsourcer det interne ansvar for IT, herunder back-up, hosting og vedligehold af servere.

Den nordjyske virksomhed med base i Nørresundby har siden 1975 produceret luftpuder til godssikring. De leverer i dag til mere end 50 lande og har derfor stor fokus på vedligehold af deres produktionsanlæg, for altid at kunne følge med den globale efterspørgsel. Bates Cargo-Pak har siden 2017 optimeret arbejdsrutiner og vedligehold med SERTICA, som også er et vedligeholdssystem fra Logimatic.

Henrik Vægter, Vedligeholdelseschef ved Bates Cargo-Pak, fortæller: ”Vi har i dag en ekstern virksomhed til at håndtere IT, server osv. i forbindelse med SERTICA. Konverteringen af vores eksisterende data til den cloud-baserede løsning INEXTIA, gør det muligt for os at overlade det samlede ansvar hos Logimatic.”

Dres Balling, Projektleder ved Logimatic, uddyber: ”Vores kunder fortæller ofte, at det er en stor hjælp, at Logimatic kan tage ansvaret for IT og backup rutiner for den leverede vedligeholdsløsning. Det kan nemlig både betyde færre interne omkostninger og at man slipper for at have en tredjepart inde til styring af IT.”

Bates Cargo-Pak fik konverteret deres eksisterende data i løbet af en eftermiddag og er allerede i fuld gang med at udføre vedligehold fra INEXTIA.

Om Bates Cargo-Pak
Det er Bates Cargo-Paks mission at minimere transportskader med oppustelige luftpuder under alle transport forhold. Luftpuderne er med til at sikre at enhver forsendelse når frem til modtageren uden transportskader og i samme stand som den er afsendt.

Læs mere om Bates Cargo-Pak

Om Logimatic
Logimatic er virksomheden bag INEXTIA. Med sine mere end 100 medarbejdere, har Logimatic mere end 30 års global erfaring i udvikling og implementering af vedligeholdssystemerne SERTICA og INEXTIA. Der gives professionel support til kunder over hele verden fra kontorerne i Danmark og Singapore. Løsningerne er nicheprodukter med et centralt fokus på altid at øge kundernes konkurrenceevne med optimeret vedligehold.

Læs mere om Logimatic og INEXTIA