Nyhedsoversigt

07.01.2021 - Nyheder

Halsnæs Spildevand opgraderer nu deres SCADA-system, for at optimere driften

Halsnæs Forsyning og Halsnæs Spildevand og Logimatic




Halsnæs Spildevand, der er en del af Halsnæs Forsyning, ønsker at forbedre overblikket over anlæggets drift og har derfor indgået samarbejde med Logimatic.

Halsnæs Spildevand har fokus på, at optimere driften og opgraderer nu deres SCADA-system med nyt grafisk layout. Det nye SCADA-layout er designet ud fra ISA101-standarden, hvor vigtig information fremhæves for at skabe et godt grafisk overblik over anlæggets drift. Derudover giver det en mere simpel styring, regulering og overvågning.

ISA101 Standard

ISA101 sikrer at brugerne kan drifte systemet mere effektivt og med færre fejl. Det betyder en forbedret sikkerhed for driften, øget produktivitet, kvalitet og pålidelighed. De nye skærmbilleder, designet efter ISA101 standarden, vil hos Halsnæs Spildevand hurtigt give det nødvendige overblik over processerne og minimere antal klik med musen.

SCADA-brugerfladen bliver løbende opdateret efter denne standard for at sikre et endnu bedre overblik over renseanlæg og opland indeholdende pumpestationer og rørstrækninger.

Øget overblik

Opdateringen af SCADA-systemet vil også indbefatte en analyse og optimering af alarmprioriteter, alarmundertrykkelse, alarmfiltrering, præsentation og konfigurering. Efter endt opdatering vil vedligeholdelsespersonale og operatører opleve et øget overblik. Vagtstyring vil ligeledes være omfattet af opdateringen.

Samarbejdet mellem Halsnæs Spildevand og Logimatic betyder, at Logimatic håndterer fremtidige opdateringer og vedligeholdelse af SCADA systemerne samt andre automationsopgaver.

Forside

Om Halsnæs Spildevand A/S

Som en del af Halsnæs Forsyning A/S er det primære mål for miljøvirksomheden Halsnæs Spildevand A/S at bortlede spildevand ved at transportere og rense spildevandet til mindst mulige gene for miljøet. Virksomheden bortleder spildevand fra omkring 31.000 borgere samt sommerhuse, hvilket svarer til cirka 13.000 tilslutninger. Ydermere afledes spildevand fra erhvervslivet i forsyningsområdet. Ved seneste opgørelse bortleder og renser Halsnæs Spildevand samlet 4 mill. m3 spildevand, der stammer fra både regnvand og bygninger. Det primære renseanlæg er Melby Renseanlæg hvor spildevandet håndteres. Regnvand håndteres separat. Læs mere om Halsnæs Spildevand.

Om Logimatic

Logimatic har siden 1987 løst opgaver indenfor el- og automation, herunder udvikling og implementering af systemer og processer.

Vi er specialister inden for industriel automation, SRO og SCADA samt en række nicheområder – alle med det overordnede formål at øge effektiviteten og styrke vores kunders konkurrenceevne.

Vi udvikler kundespecifikke løsninger, der understøtter forretningsprocesserne hos vores kunder. Det er vores målsætning at tilbyde løsninger og koncepter, der teknologisk er fremme i skoen, hvor kvaliteten af alle ydelser er af højeste kvalitet. Når vi identificerer behov og udfordringer hos vores kunder, ser vi det som vores fornemste opgave at udvikle løsninger, der er værdiskabende.

Vi prioriterer et tæt samarbejde med vores kunder. I kender jeres forretning bedst. Vi har ekspertisen. I tæt samarbejde kan vi nå i mål med den bedste løsning. En løsning, der er godt forankret i jeres virksomhed, og som skaber resultater.

Se mere om Logimatic og Logimatics SRO-løsninger

#logimatic #spildevand #scada #sro #igss #isa101