Kollegaerne

 

 

Mød vores Projektleder / Udvikler - Morten Fuglsang Klitgaard

Jobbet

Som projektleder og udvikler hos Logimatic har jeg et meget varierende arbejde, hvor jeg ud over at have ansvaret for gennemførsel af projekter også arbejder på større og mindre softwareudviklingsopgaver - både på de projekter, som jeg selv har ansvaret for samt projekter, der styres af mine kollegaer.

Desuden har vi i afdelingen 24/7 support på vores LOGIA-løsninger, hvor jeg, som en del af mit arbejde, også er en del af vagt-rotationen.

Medarbejder i Logimatic

Hos Logimatic er der en meget tæt, venskabelig og kollegial kultur med dygtige og venlige kollegaer, der altid er klar til at hjælpe, hvis man har brug for få svar på spørgsmål eller hjælp til en opgave. Derudover har Logimatic en god social atmosfære, hvor jeg allerede efter kort tids ansættelse følte mig som en integreret del af virksomheden og afdelingen.

Med mange varierende arbejdsopgaver inden for både projektledelse, softwareudvikling og support har man som medarbejder i Logimatic mange gode muligheder for at dreje sine arbejds- og ansvarsområder og dagligdag ind på et spor, som passer til ens egne kvalifikationer og ambitioner.

Fakta

  • Marts 2015 - Ansat i Logimatic
  • 2013-2015 – Løsningsarkitekt og systemkonsulent ved Lyngsoe Systems
  • 2009-2013 – Projektleder ved Lyngsoe Systems
  • 2004-2009 – User Experience Designer ved ETI
  • 2002-2004 – Softwareudvikler ved Lyngsoe Systems
  • 2002 – Uddannet Datalog med speciale i Human-Computer Interaction fra Aalborg Universitet

 


 

 

Mød vores Software Udvikler - Jesper Dalsgaard Thomsen

Jobbet

Jeg er ansat som software udvikler  i Logimatic. Ud over at arbejde med standardudvikling af SERTICA, kommer der hele tiden nye projektopgaver ind fra vores kunder rundt omkring i verden. Det giver en god variation i opgaverne og der er hele tiden nye interessante forretningsområder at sætte sig ind i.

Desuden har jeg meget fokus på hele tiden at forbedre brugernes oplevelse af SERTICA, både med hensyn til hastighed og brugervenlighed. Det indbefatter brugen af forskellige værktøjer til at analysere vores kode og database, for at identificere eventuelle flaskehalse. Det kan være et meget sjovt og tidskrævende detektivarbejde. Derfor er det også særdeles tilfredsstillende, når jeg spotter årsagen til det, jeg har jagtet i et stykke tid.

Medarbejder i Logimatic

Det er altid dejligt at møde på arbejde, da der er en god humoristisk stemning i hele huset. Alle kan snakke med alle uanset stilling, og der er masser af plads til at lave sjov med hinanden. Har man behov for at fordybe sig i en opgave i en periode, og skrue ned for det sociale, bliver det også accepteret.

Der er et godt sammenhold i firmaet, og ud over de arrangementer og teambuilding-ture der dukker op jævnligt, bliver der tit taget initiativ til et lille arrangement i privat regi. Det skal som regel indeholde noget godt at spise og drikke.

Mad er generelt et af de helt store samtaleemner - ikke mindst til frokost, hvor vi nyder godt af den fantastiske kantine.

Fakta

  • 2007 -            Softwareudvikler hos Logimatic
  • 2005-2007     Uddannet som Datamatiker
  • 2003-2005     Testudvikler hos GPV Electronics
  • 2002-2003     Testudvikler hos Motorola A/S
  • 2000-2002     Testudvikler hos Digianswer A/S
  • 1994-2000     Testudvikler hos Eurocom Industries A/S
  • 1990-1994     Uddannet som Elektronikmekaniker

 


 

 

 

Mød vores Projektingeniør Automation - Jens Grønbek Jensen

Jobbet

Som en del af teamet i Engineering i Værløse er jeg med til at servicere og udvikle industrielle automationsløsninger til forsyningsbranchen, herunder spildevandsanlæg og kraftvarme. Mit primære arbejde er PLC programudvikling til Siemens og Schneider systemer, System design af automationsløsninger, samt Scada applikationsprogrammering (IGSS).

Størstedelen af kunderne ligger i nærområdet, så ud over projektledelse og udvikling på større eller mindre projekter, er jeg en smule i berøring med rådgivning og salg over for kunderne.

Som fast kontaktperson for en af vores kunder, står jeg klar til at supportere i tilfælde af nedbrud, også uden for normal arbejdstid.
 

Medarbejder i Logimatic

En af de ting jeg vægter allerhøjest, er den gensidige fleksibilitet, der er på jobbet hos Logimatic. Jeg har tidligere konkurreret på et rimelig højt professionelt niveau inden for langdistance triatlon, og selvom træningsindsatsen ikke længere er på niveau med tidligere, konkurrerer jeg stadig som professionel. Med mit fuldtidsjob hos Logimatic føler jeg stadig, der er en god balance mellem job, familie og sport.

På det faglige område er der rig mulighed for at bevæge sig rundt i forskellige arbejdsområder. Jeg får hele tiden nye udfordringer, og mulighed for at dygtiggøre mig inden for de områder, som jeg finder interessante.

På vores lidt mindre kontormiljø i Værløse er der en dejlig afslappet stemning, hvor alle bidrager til et godt fællesskab.
 

Fakta

  • December 2013 - Ansat i Logimatic
  • 2011 - 2013 Wexim Produktionsleder/El-Ingeniør
  • 2002 – 2011 Gazcon montør/El-Ingeniør
  • 2005 – 2008 Uddannet Stærkstrøms Ingeniør
  • 1999 – 2002 Uddannet elektriker

 

Følg os her på siden og på LinkedIn, hvis du gerne vil møde andre medarbejdere hos Logimatic.

Til toppen