Projektleder/konsulent


Vil du være projektleder/konsulent på Danmarks førende WMS-system?

Logimatics ambitiøse vækststrategi bærer frugt, og vi søger en erfaren og forretningsorienteret projektleder/konsulent til hovedkontoret i Aalborg.


JOBBET

Du kommer til at arbejde i vores afdeling for lager- og logistikløsninger, hvor vi udvikler IT-platformen LOGIA, som er Danmarks førende lagerstyringssystem. Din rolle består i at rådgive vores kunder og være deres sparringspartner. Ligeledes vil du have tæt kontakt med vores kunder både før, under og efter projektgennem- førelserne. Du vil også få mulighed for at styre dine egne kundeprojekter igennem alle projektets faser fra salgsproces til aflevering. Desuden vil du komme til at udføre konsulentopgaver og tilbudsarbejde sammen med vores øvrige logistikeksperter. Du vil indgå i et projektteam på et højt fagligt niveau, som arbejder tæt sammen med udviklingsafdelingen. Sparring og vidensdeling er en del af virksomhedskulturen, og der er rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Du kan forvente rejseaktivitet i forbindelse med møder hos kunderne.


DU HAR

  • Relevant videregående uddannelse
  • Erfaring med konsulentarbejde og IT-projektledelse
  • Kendskab til logistik, lagerprocesser, lagerstyring og lagerautomation
  • Erfaring med WMS- og ERP-løsninger samt implementering af softwareprojekter
  • Gode formuleringsevner i dansk, engelsk og gerne tysk - både i skrift og tale
  • Lyst til at blive ekspert i LOGIA og gøre en forskel for vores kunder
  • En systematisk tilgang til at løse opgaverne
  • Evne til både at arbejde selvstændigt og i teams
  • Drive, er ambitiøs og resultatorienteret
  • Flair for kundekontakt, gåpåmod og godt humør
     

VI TILBYDER

En stilling på en dynamisk arbejdsplads, hvor der er et højt fagligt niveau i et uformelt miljø. Ligeledes er der en flad struktur, korte kommandoveje og stor grad af frihed under ansvar. Vi kan desuden tilbyde en sund kantineordning og en aktiv personaleforening. Løn vil være i overensstemmelse med dine kvalifikationer og med pensions- og bonusordning.

Mød nogle af dine evt. kommende kollegaer her: www.logimatic.dk/karriere/video-af-ansatte

Se mere om lagerstyringssystemet LOGIA på vores produktsite www.logiawms.dk


VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG!

Du er velkommen til at kontakte adm. direktør Karsten Bangshaab eller HR-chef Lene Dahlstrøm på 96 34 70 00.

Stillingen ønskes besat snarest og ansøgninger behandles løbende.
 

ANSØGNING

Ansøgning sendes til job@logimatic.dk

Til toppen