Vil du være med til at rådgive om Danmarks førende WMS-system?

Logimatics ambitiøse vækststrategi bærer frugt, og vi søger derfor flere erfarne og forretningsorienterede WMS-konsulenter til hovedkontoret i Aalborg.

Om jobbet

Du kommer til at arbejde i vores afdeling for lager- og logistikløsninger, hvor vi udvikler IT-platformen LOGIA, som er Danmarks førende lagerstyringssystem.

Din rolle vil primært bestå i at rådgive vores kunder og være deres sparringspartner. Du vil have tæt kontakt med vores kunder både før, under og efter projektgennemførelse.

Du vil også få mulighed for at styre dine egne mindre kundeprojekter igennem alle projektets faser fra salgsproces til aflevering. Desuden vil du komme til at udføre konsulentopgaver og tilbudsarbejde sammen med vores øvrige logistikeksperter.

Du vil indgå i et projektteam på et højt fagligt niveau, som arbejder tæt sammen med udviklingsafdelingen. Sparring og vidensdeling er en del af virksomhedskulturen, og der er rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Du kan forvente rejseaktivitet i forbindelse med møder hos kunderne.

Du har

  • Relevant videregående uddannelse
  • Erfaring med konsulentarbejde og IT-projektledelse
  • Kendskab til logistik, lagerprocesser, lagerstyring og lagerautomation
  • Erfaring med WMS- og ERP-løsninger
  • Erfaring med implementering af softwareprojekter
  • Gode formuleringsevner i dansk, engelsk og/eller tysk – både i skrift og tale
  • Lyst til at blive ekspert i LOGIA og gøre en forskel for vores kunder
  • En systematisk tilgang til at løse opgaverne
  • Evne til både at arbejde selvstændigt og i teams
  • Drive, er ambitiøs og resultatorienteret
  • Flair for kundekontakt, gåpåmod og godt humør

Vi tilbyder

En stilling på en dynamisk arbejdsplads, hvor der er et højt fagligt niveau i et uformelt miljø. Ligeledes er der en flad struktur, korte kommandoveje og stor grad af frihed under ansvar. Vi kan desuden tilbyde en sund kantineordning og en aktiv personaleforening. Løn vil være i overensstemmelse med dine kvalifikationer og med pensions- og bonusordning.

Se mere på https://www.logimatic.dk/karriere/hvad-siger-de-ansatte/

Er du interesseret?

Så send din ansøgning samt CV til job@logimatic.dk

Stillingen ønskes besat snarest og ansøgninger behandles løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Stillingsopslag som printervenlig PDF.

DOWNLOAD
Har du spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte HR-chef Lene Dahlstrøm på 96 34 70 00.

Lene Dahlstrøm

Logimatic

Sofiendalsvej 5B
DK-9200 Aalborg
+45 9634 7000
lmc@logimatic.dk