Nyhedsoversigt

04.03.2021 - Nyheder

Logimatic underskriver historisk kontrakt med det tyske containerrederi Hapag-Lloyd under pandemien

Hapag-Lloyd container ship

SERTICA erstatter flere eksisterende flådestyringssystemer hos Hapag-Lloyd som en del af en digital transformation og centralisering.

Hapag-Lloyd igangsætter en digital transformation med implementeringen af SERTICA på mere end 70 af de største containerskibe i verden. Målet er at skabe et fælles teknisk flådestyringssystem til flåderne i Hamborg og Dubai.

Jan Rüsch, Business Project Manager hos Hapag-Lloyd, fortæller: “Med en nem overgang til en samlet fleet management software på tværs af to flåder, forventer vi at øge effektiviteten og reducere omkostningerne. Vi tilstræber at opnå en højere grad af gennemsigtighed, optimale godkendelsesprocedurer og en hurtig indkøbsproces.”

Claus Krogholm Pedersen, Senior Project Manager hos Logimatic, bliver ansvarlig for implementeringen af SERTICA, og han forklarer: ”Når besætningen ombord på skibene indtaster data i et og samme system vil Hapag-Lloyd se en reducering af dubletter samt en øget gennemsigtighed over hvilke reservedele og materialer skibene har bestilt.”

Da Hapag-Lloyd besluttede at investere i en moderne og IoT-klar softwareplatform til såvel hovedkontoret som ombord på skibene, var det vigtigt at finde et system, som besætningen har let ved at anvende.

Jan Rüsch fra Hapag-Lloyd forklarer: ”Vi har valgt et brugervenligt og fleksibelt system med gode muligheder for rapportering. Vores investering er dog større end blot en ny software, da vi samtidig planlægger at optimere vores interne processer. For at opnå dette har vi brug for støtte fra en partner, der besidder den nødvendige maritime viden og denne partner er Logimatic.”

På trods af den globale pandemi er hele processen styret og gennemført på en sikker måde med online præsentationer, testscenarier, workshops og kontraktforhandlinger.

Hans Chr. Jensen, Head of Sales hos Logimatic, konkluderer: “At vi alle arbejder hjemmefra var slet ikke et problem under denne proces. Hapag-Lloyd er et professionelt og moderne rederi, der formår at fortsætte deres daglige drift på trods af forskellige restriktioner. Vi har fuld tillid til, at dette bliver et meget vellykket partnerskab.”

Om Hapag-Lloyd

  • Tysk virksomhed, der primært beskæftiger sig med transport og shipping aktiviteter
  • Virksomheden fokuserer på at levere container fragt mellem alle kontinenter.
  • Betjener 234 moderne skibe og transporterer 12 millioner TEU om året.
  • 13.200 medarbejdere, der opererer over hele verden, i over 100 lande.

Læs mere om Hapag-Lloyd.