Nyhedsoversigt

10.06.2021 - Nyheder

Ny LOGIA funktionalitet reducerer emballage- og fragtomkostninger

WMS-systemet LOGIA er i rivende udvikling og udvider igen med en række nye funktionaliteter, som skal effektivisere lagerets processer endnu mere.

I LOGIA-teamet arbejdes der konstant på at videreudvikle platformen, og effektive lagerprocesser med et minimum procestrin er altid målet. Senest er en række processer i forbindelse med lagerets forsendelser blevet effektiviseret med nye funktionaliteter.

De nye funktionaliteter gør det muligt at forsende varer i egen emballage, at optimere rankeområdet og spare fragt samt at integrere med flere fragtsystemer.


Forsend i egen emballage

Med den nye funktion kan varer sendes i egen emballage i situationer, hvor emballagen er egnet til det, fx en kasse vin eller en højtaler. Funktionen kan opsættes på varer, hvor det grundet størrelse eller form er mere hensigtsmæssigt og effektivt end at pakke dem sammen med øvrige varer.

Lagermedarbejderen har en printer med på plukkevognen, og når varen plukkes, udskrives automatisk en fragtlabel, som sættes direkte på emballagen. Varen placeres på en forsendelsespalle på plukkevognen, som køres til forsendelsesområdet, når plukkerunden er færdiggjort. Det betyder, at ekstra håndteringer i forbindelse med pakningen undgås, samt at emballagen spares.


Optimeret rankeområde og mindre fragt

LOGIA’s flyt-til-ranke-funktion er blevet udvidet med flere informationer, som hjælper lagermedarbejderne til at optimere rankeområdet og spare fragt. Skærmen viser fx, hvor andre paller til samme kunde er placeret, og om der er flere på vej, så de let kan placeres samlet. Skærmen viser også kundernes maks. højde pr. palle. En lav palle med få varer, kan fx placeres ovenpå en anden palle, som ikke udnytter maks. højden. Denne fragtoptimering giver besparelser på fragten.


Integration til fragtsystemet CoolRunner

LOGIA udvider med en standard integration til transportsystemet CoolRunner. Det bliver derudover muligt at integrere med flere transportsystemer på én gang, fx både CoolRunner og Consignor. Integrationen til transportsystemerne gør, at alt kan håndteres direkte LOGIA. Data deles på tværs af systemerne, og fragt kan bestilles i LOGIA, som en del af arbejdsprocesserne. Dét giver færre procestrin, og lagermedarbejderne skal kun arbejde med ét system.


Læs mere om LOGIA-platformen