Nyhedsoversigt

20.11.2020 - Nyheder

Ny webshop-funktionalitet i WMS-systemet LOGIA: Single Line

LOGIA udvider med ny funktionalitet til webshoplagre og andre lagre med mange enkeltstykordrer. Funktionaliteten sikrer en effektiv håndtering af disse ordrer. 

I Single Line funktionen samler LOGIA automatisk alle ordrer med kun et varenummer, så det samlede antal af de pågældende varer kan plukkes på én gang. Varerne køres til pakkeområdet, hvor de scannes enkeltvis. Forsendelsesetiketten udskrives automatisk, når varen scannes, og varen pakkes direkte i forsendelsesemballagen.

Med Single Line funktionen kan lageret håndtere mange flere ordrer på samme tid og med et minimum af procestrin, hvilket gør ordreafviklingen hurtigere og simplere.

HiFi Klubben har allerede taget funktionen i brug og glæder sig til at trykprøve den under Black Friday.

Læs mere om LOGIA’s funktionalitet til webshoplagre.