28. november 2018

Hammel Fjernvarme har netop indgået en aftale med Logimatic


Fjernvarmeværket i Hammel har valgt at implementere SERTICAs vedligeholdssystem og Job App, hvilket skal forenkle, strukturere og optimere deres vedligeholdsaktiviteter, som vil bidrage til øget effektivisering samt mindske deres driftsomkostninger.

Hammel Fjernvarme er blandt landets billigste leverandør af fjernvarme. Det skyldes deres strategi, der har fokus på at forvandle affald til varme og at sørge for løbende opdateringer af værket. Det er også blandt årsagerne til, at de nu har besluttet at få implementeret SERTICA Maintenance og Job App.     

Niels Haugaard, direktør ved Hammel Fjernvarme, fortæller: ”Vi har ikke haft et system til at planlægge vedligehold tidligere, men vi har i stigende grad mærket et behov herfor. Vi ønsker at sikre, at opgaver bliver lavet til tiden samtidig med, at vi mindsker presset for vores medarbejdere. Vi har fået SERTICA anbefalet udefra og jeg er overbevist om, at systemet kan hjælpe os med at optimere vedligehold samt sikre data i virksomheden.

Hans Christian Jensen, Salgschef hos Logimatic, tilføjer: ”Vi havde en konstruktiv dialog med Hammel Fjernvarme. Jeg kunne hurtigt fornemme en god kemi og desuden matcher SERTICA virksomhedens behov og ønsker. Af samme årsag glæder vi os til at komme i gang med projektet og bidrage til at Hammel Fjernvarme får struktureret deres opgaver og forenklet vedligehold af deres maskiner.”   

Om Hammel Fjernvarme
Hammel Fjernvarme A.m.b.a blev etableret i 1957 og producerer fjernvarme ved affaldsforbrænding. Værket er et andelsselskab, som er ejet af sine ca. 4000 fjernvarmeforbrugere. 
http://www.hammelfjernvarme.dk/ 

Om Logimatic 
Logimatic er virksomheden bag SERTICA. Med sine mere end 100 medarbejdere, har Logimatic mere end 30 års global erfaring i udvikling, salg, implementering og support af software, herunder vedligeholdssystemerne SERTICA og INEXTIA. Der gives professionel support til kunder over hele verden fra kontorerne i Danmark og Singapore. Løsningerne er nicheprodukter med et centralt fokus på altid at øge vores kunders konkurrenceevne med optimeret vedligehold.
www.sertica.dk 

For yderligere information:

Hans Christian Jensen 
Salgschef hos Logimatic 
Tlf.: +45 24 45 34 38 

Niels Haugaard 
Direktør hos Hammel Fjernvarme 
Tlf.: +45 27 22 70 20

 




Til toppen