Logimatic udvikler software, IoT og automationsløsninger på hovedkontoret i Aalborg og vores afdeling i Værløse. Vi er en ejerledet virksomhed som står inde for høj kvalitet i vores løsninger og i samarbejdet med vores kunder. Det har vi gjort i mere end 30 år.

Vi har kunder med anciennitet på mere end 20 år. Det samme gælder for os, der arbejder her.

Nøglen til vores succes ligger i vores medarbejdere og deres kompetencer. Netop derfor har vi altid set vores medarbejdere som vores største styrke. De fleste har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, datalog og datamatiker.

Vi prioriterer dialog, involverer os og sikrer, at vores kunder når helt i mål. Et godt samarbejde skaber et solidt fundament for sparring og vidensdeling. Det skaber bedre resultater og gør os til en værdiskabende partner. Hos os er langvarige relationer vigtige.

Vi tager alle et stort ansvar for at sikre, at vores kunder er tilfredse. Såvel medarbejdere som ledelse har fingrene nede i koderne, projekterne og har kontakt med kunderne.

Vi har styr på teknikken og sørger for, at tingene gøres ordentligt. Ved at være på forkant med de nyeste teknologier og viden, kan vi fortsat styrke vores position som en innovativ teknologivirksomhed i Danmark med kunder i hele verden.

Meget er sket siden fire ingeniører fra Aalborg Værft startede Logimatic som spin-off virksomhed i 1987.

Udgangspunktet for virksomheden var rådgivning indenfor el- og automation. Softwareudvikling blev hurtigt en del af forretningen, og i dag er automation, IoT og software omdrejningspunktet i Logimatic.

Logimatic ledes i dag af Troels Severinsen som var blandt de første medarbejdere. I 1996 blev han direktør for Logimatic Engineering og i 2010 for hele Logimatic. Vi er i dag 50 medarbejdere fordelt på vores hovedkontor i Aalborg og afdeling i Værløse.

De fire bølger i vores logo vidner om vores stiftere og deres maritime baggrund.

Logimatic er sponsor for en række særligt udvalgte virksomheder og gode formål.

Find info om, hvem vi sponserer.

Vi er en solid virksomhed, der i en årrække har opnået den højest mulige kreditværdighed.

Skal du have hjælp til at vælge et system, så kontakt hovedkontoret i Aalborg.

Troels Severinsen

Logimatic Engineering A/S

Sofiendalsvej 9
DK-9200 Aalborg
+45 9634 7000
lmc@logimatic.dk