Moviot er en IoT-produktplatform, der indeholder en lang række gennemtestede og stabile IoT-teknologier indenfor radioteknologi, gateway, cloud, power management, sensor moduler, app og produktionsværktøjer. Med Moviot platformen har du allerede styr på 70% af dit IoT produkt og resten udvikler vi specifikt til dig.

Med Moviot platformen har du allerede styr på 70% af dit IoT produkt og resten udvikler vi specifikt til dig.

Se mere om IoT her

MOVIOT i detaljer

Bluetooth Low Energy er en af vores grundlæggende teknologier, som vi anvender i vores sensorer. Vi overvejer altid alternativer og sammenligner disse på pris, strømforbrug og rækkevidde.

Teknologien på vores Bluetooth Smart-sensorer har et ultra lavt energiforbrug, hvilket betyder at sensorer kan operere 5-10 år på ét knapcellebatteri (CR2032). I nogle tilfælde kan man helt undlade batteriet ved at opsamle energi fra omgivelserne – såsom termisk energi (temperaturforskelle), vibration, lys eller vind. Dette kendes også som Energy Harvesting.

Se mere om Bluetooth på xtel.dk/iot-teknologi/bluetooth

En af de nyeste teknologikatalysatorer på IoT-fronten er Narrowband IoT (NB-IoT og LTE-M). Det er et datanetværk designet til Internet of Things og er indbygget i det eksisterende mobilnetværket samt det kommende 5G-netværk.

NB-IoT gør det muligt at forbinde dine produkter og produktionsudstyr direkte på mobilnetværket. NB-IoT betyder mindre strømforbrug, længere rækkevidde og billigere radiomoduler, og kan derfor med den rette integration bruges på batterisensorer.

Se mere om NB-IoT på xtel.dk/iot-teknologi/nb-iot

Vi har mange års erfaring med at udvikle trådløse sensorer til industrien. Vi har igennem tiden oparbejdet en Smart-Sensor platform, hvor vi har mulighed for at konfigurere såvel hardware som software til den enkelte kundes behov. Platformen inkluderer en simpel Cloud-løsning til dataopsamling og dataanalyse.

Smart Sensor–modulet er kendetegnet ved intelligens (programmerbar mikrocontroller), let konfiguration, nem opsætning, lille formfaktor og lavt strømforbrug. Der anvendes trådløs teknologi, hvilket betyder at der ikke skal trækkes kabler. Vi konfigurerer sensormodulet gennem smartphone eller tablet. Det gør det muligt at opsætte og konfigurere et sensormodul på få minutter, og du får hurtigt data i skyen.

Se mere om Smart-Sensors på xtel.dk/xtel-iot-loesninger/smart-sensors

Ved at bruge Energy Harvesting bliver produkterne batteriløse. Teknologien bag Energy Harvesting kan indfange en eller flere af de energiformer, der står til rådighed i sensorernes nærmiljø og omdanne dette til elektrisk energi. Ved et højeffektivt Energy Harvesting-design kan de relativt lave niveauer af energi i et forløb konverteres til strøm, som herefter anvendes i det elektroniske system til f.eks. Smart-Sensors.

Energy Harvesting har potentialer inden for alle industrier og kan placeres på svært fremkommelige steder.

Se mere om Energy Harvesting på xtel.dk/iot-teknologi/energy-harvesting

Kontakt mig hvis du skal i gang med at udvikle et IoT–produkt.

Mogens Durup Nielsen

Logimatic

Sofiendalsvej 5B
DK-9200 Aalborg
+45 9634 7000
lmc@logimatic.dk